Vores produkter

Gårdbutikken er placeret lige ved siden af kostalden på Gråsten Landbrugsskole, hvilket gør at du som kunde altid har mulighed for at kigge til køerne når du henter din mælk. Hvis du har interesse i at følge med i de seneste nyheder fra gårdbutikken eller se om der kommer yderligere tilføjelser til sortimentet, kan du med fordel følge os på vores facebookside.

mælk

Priser: 12 kr. for mælk og 5 kr. for plastikemballage og 10 kr. for glas.

Mælken stammer fra landbrugsskolens tilfredse køer, som præsenteres i vores video på forsiden. Der er desuden implementeret fri kotrafik, hvor køerne selvstændigt vælger, hvornår de vil æde, hvile, malkes eller børstes. Køernes soveområder er udstyret med gummimadrasser, og gangarealerne er brede og forsynede med spalteskrabere.

Når kørne skal malkes, forgår det via en malkerobot, der sikrer en skånsom og effektiv proces. Efter malkningen pumpes mælken til vores pasteuriseringsanlæg, hvor den opvarmes til 72 grader og derefter køles ned. Endelig overføres mælken til beholdere ved køleskabet, klar til distribution.

Denne fremgangsmåde sikrer dyrenes velfærd, men opretholder også mælkens kvalitet ved at følge standardprocedurer for pasteurisering, der eliminerer skadelige bakterier og samtidig bevare mælkens næringsstoffer og smag.

Æg fra fritgående høns

Hønsene bor i et mobilt hønsehus, hvor de også lægger deres æg. Hver anden uge flyttes huset, så de får nyt græs at gå på. Strømmen til hønsehuset kommer udelukkende fra solenergi. Hønsene lægger fine brune æg med en karakteristisk gul æggeblomme.

Prisliste: 
6 stk. 26 kr.
10 stk. 38 kr. 
15 stk. 45 kr.
30 stk. 80 kr.
Skægge æg 38 kr.

 

lokal honning

Forårshonning
Denne honning er høstet midt i juni. Nektaren har bierne samlet fra frugttræer, jordbær og vilde blomster langs Åbenrå Fjord. Der indgår i år ingen nektar fra raps. Forårshonningen giver en fast og meget mild honning.

Sommerhonning
Bierne har trukket på hyld, hvidtjørn, hvidkløver og alle de mange vilde blomster langs med Åbenrå Fjord. Honningen er høstet i juli – årets varmeste måned, og man kan næsten smage sommerens varme sødme. Mange siger den smager som honningen gjorde i gamle dage.

Sensommerhonning
Denne honning er fra årets sidste slyngning i august. Nektaren er, også her, samlet vest for Varnæs ned mod Åbenrå Fjord. Nektaren er fra lind, brombær, hvidkløver og andre vilde blomster. Sensommerens blomster har den mest sammensatte smag – derfor smager denne honning af mest.

Prisen er 40 kr. pr. glas

 

Frisk æblemost

Æblemosten der sælges i gårdbutikken er fra Hestehavegård frugtplantage. Du har mulighed for at købe forskellige varianter.
 
0,75 L juice 25 kr.
3 L juice 60 kr.